Meget simpelt kan du lave alle dine lygteglas røde på dine lokomotiver og vogne.
Værktøj:
Lille stjerneskruetrækker
Spids pinset
Flad pinset
skalpel
Model Color 70.957 Flat Red
Pensel
Saks
Dobbeltklæbende tape
uni Paint PX-20 Silver. fra Panduro Hobby
Sekundlim, ikke nogen krav om mærket
bor på ca. 3 – 3,5mm.
Mange tror det skal gøres med en rød lak for at få et flot resultet, men nej, det er forkert.
Når du har din prisme/lygteglas/lysleder skal du male med rød maling bagerst og ikke forrest, det giver det bedste look når lyset er slukket. ( se billedet nedenunder)
Det er lige til at fjerne panelet med prisme/lygteglas/lyslederne med en skalpel.
Husk de skal vende en bestemt når de skal sættes i igen, ellers så kan du ikke samle toget igen det støder imod.
Med bagenden af boret på, skubber du prisme/lygteglas/lyslederne ud. Der skal lægges nogen krafter i. Derefter finder du dobbeltklæbende tape frem og sætter det på et arbejsunderlag. Det gør det meget lettere at holde styr på de små stumper og når der senere skal males på 4 af dem.
Model Color 70.957 Flat Red bruges til at male på indensiden af det klare lygteglas (4 stk pr. lokomotiv). Andre røde farver kan også bruges, da jeg mener det er smag og behag. Mal en tyndt lag på og lad det tørre i en lille times tid.
Derefter skubbes de på plads fra forsiden, med bagenden af boret på, for ikke at ødelægge sølvrammen, da den vil blive grim og nusset at se på, hvis man gnider den ud med fingrene.
VIGTIGT: Brug ikke fingrene til at skubbe lygteglasset i igen, men pres det på palds med bagsiden af boret.
Der er kun brug for en lille klat sekundlim der hvor lyspanelet skal på, prop ikke for meget på, da det ikke skal løbe forkerte steder hen.
Hele førerrummet er lige til at tage ud, det er nu det vil være en god idé og sætte en lokofører i, nu når den er åben. Bagvæggen kan være lidt svær at få ud, men en skapel kan hjæpe ved at stikke den ind i mellem og så klikker den af.
Med pinceten skubber du toplanternen ud, det kan være svært, men da overdelen er lavet af metal, skal man ikke være bange for at lægge kræfter i. Bare man passe på alle de fine detaljer.
Sølvrammen tegnes op med sølvtuschen uni Paint PX-20 Silver ganske forsigtigt. (billede tv.)
Når toplampen skal tegnes op er det ikke kun fronten der skal tegnes, det skal siden også hele vejen rundt. Det giver et meget flot resultat og lyset kan så ikke ses mere fra siden af. ( billede th.)
Forsigtig med bagenden af boret skubber du toplanternen på plads. Når det er gjort og du har samlet lokomotivet er du færdig.
Før og efter kan ses lige nedenunder. Det er en lille sjov detalje der gør den skiller sig ud.